Kål er jo noget af det sundeste, vi kan sætte tænderne i, så jo mere kålsalat vi kan sætte til livs des bedre.

Mange mennesker oplever at rejse sig fra et måltid og føle sig utilfredsstillede. Allerede kort efter aftensmaden at rode rund i skufferne efter en forladt dadel eller et stykke mørk chokolade. Her kan det have en rigtig god effekt at tilføje den søde smag til måltidet.

For at jeg rigtig skal elske mine kålsalater, har jeg brug for en sød, cremet dressing. Denne salat smager så godt, at jeg bare behøver en lækker grillbøf til, før jeg betragter det som et festmåltid.

Kålsalat
4 personer
Print
Ingredienser
  1. 4 gulerødder
  2. ½ lille hvidkålshoved
  3. 2 peberfrugter
  4. En stor håndfuld bredbladet persille
Dressing
  1. 1 dl piskefløde
  2. 4 spsk. citronsaft
  3. 2 spsk. sukrin gold
  4. ½ tsk. salt
Fremgangsmåde
  1. Alle grøntsagerne snittes fint (jeg brugte mandolinjern til gulerødderne) og persillen hakkes.
  2. Bland fløde, citronsaft og sukrin og pisk det igennem. Lad det stå og syrne på køkkenbordet, til det er let cremet.
  3. Smag dressingen til med salt og vend den med grøntsagerne.
  4. Og lav endelig dobbelt portion, nu du er i gang med snitteriet - bare vent med at hælde dressingen over, til du skal spise salaten.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

Grov kålsalat med sød dressing

Vil du have flere lækre salatopskrifter – så find dem her.