I sidste uge var jeg på et 2-dages dejligt arbejdsophold med to kolleger på Skodsborg Kurhotel.
Vi brygger på et forløb om “360 grader personligt lederskab – krop, sind og ånd”. Ja, titlen er ikke helt på plads, men grundlæggende handler forløbet om at blive lykkelig. Ved at tage ansvar for sin fysiske, sin mentale og sin åndelige sundhed.
Meget mere om det på et senere tidspunkt, for dette indlæg skal handle om Skodsborg Kurhotel, som jeg varmt vil anbefale dig at besøge, hvis du trænger til et par dage med fuld forkælelse.
Vi ankom allerede klokken 10 om formiddagen for at få noget ud af dagen, og kort tid efter var mit værelse med balkon og havudsigt klart.
Jeg bliver altid HELT lykkelig indeni, når jeg kan se havet, så jeg nød den skønne udsigt i fulde drag.
Hele dagen stod på arbejde, grin, dybe samtaler og forkælelse i form af grønne juicer og palæosmørrebrød fra caféen.
Jeg elsker den café!
Når man begynder at blive træt og ukoncentreret er der ikke noget bedre end at mærke sin krop.
En tur i havet fra hotellets private badebro gjorde underværker.
Efter endnu nogle timers arbejde kørte vi ud og spiste middag på en nærliggende café.
Terrassevarmerens røde lys gjorde ikke noget godt for udseendet af den salat, jeg spiste, så i stedet får I et billede fra køreturen. Tænk at vejret kan være så skønt i september måned!
Morgenbuffeten på Skodsborg Kurhotel kan også varmt anbefales! Salat, laks, avocado og palæobrød er en fantastisk start på dagen sammen med kaffe og et glas friskpresset rødbedejuice.
Efter den store og sene morgenmad, sprang jeg frokosten over, så jeg var virkelig sulten, da det endelig blev tid til middag i hotellets restaurant.
Sprødstegt kylling med majs og svampe. Så lækkert!
Og dagen efter blev skudt i gang med endnu et dyp i havet inden morgenmaden.
Skodsborg Kurhotel har også en vidunderlig spa og et lækkert fitnesscenter med masser af holdtimer. Når du bør på hotellet, kan du for et symbolsk beløb tilkøbe adgang til spa- og fitnessafdelingen.
Jeg nød så meget at være af sted, så jeg straks efter hjemkomsten bookede et ophold med en veninde på Gilleleje Badehotel. Så har jeg noget at glæde mig til!
Kender du andre hoteller med havudsigt, som jeg bare MÅ prøve? Så skriv endelig en kommentar!
Se Skodsborg Kurhotels hjemmeside ->
Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Marie
sep 22, 2016 -
ystad saltsjöbad helt klart !!
Sofia
sep 23, 2016 -
Ja, det har jeg hørt godt om flere gange. Det er skrevet på listen 🙂
Tak!
Knus Sofia