De sidste par år i december har jeg skrevet et indlæg med mine bedste, sunde julegavetips. I år har jeg løbende delt flere tips til ønskesedlen eller til andres julegaver, men jeg synes alligevel ikke, at du skal snydes for et samlet indlæg.

For en god ordens skyld skal jeg lige pointere, at jeg på ingen måde har økonomisk interesse i nogen af produkterne – bortset fra mine egne bøger naturligvis.

Jeg anbefaler udelukkende nedenstående produkter, fordi jeg selv er glad for dem.

Så mangler du inspiration enten til din egen ønskeseddel eller til gaver til andre, så læs med.

Det er som regel lettest at finde på halvdyre gaveønsker, så derfor har jeg udvalgt flere mindre ting, der kan fås for en billige penge.

 

Glassugerør

Mine glassugerør får altid meget opmærksomhed, når jeg poster billeder af smoothies eller juice på Instagram.

De bliver nemt rene i opvaskemaskinen, og du skåner miljøet og undgår kemi fra plastik.

De fås i flere forskellige tykkelser – både til juice og smoothies – og med og uden knæk.

Sugerørene koster fra 69 kroner stykket alt efter type.

Du kan blandt andet købe dem hér ->

 

IMG_5187

 

Tandbørster af træ

De lækre trætandbørster med børstehoved af bambus fås i både børne- og voksenstørrelse.

For hver tandbørste, du køber, giver firmaet en tilsvarende til et menneske i nød.

Tandbørsterne koster 30 kroner stykket, og kan købes hos Goodbrands, hvor du også kan få min yndlingsdeodorant, der er fri for aluminium og andre skadelige sager.

Find både tandbørster og deodoranter hér ->

 

IMG_6571

 

Malebog – Den hemmelige have

Denne skønne mindfulness-malebog indeholder fine blomstermønstre til timevis af fordybelse og kreativitet.

Hvis du ikke er til blomster, findes den også i andre udgaver, blandt andet med mønstre inspireret af havet.

Bogen koster 150 kroner og kan købes hos boghandlere landet over.

Du kan også købe den hér ->

 

IMG_6548

 

Nute green earl gray

Denne te er min absolutte favorit. Jeg er også glad for de forskellige Løv-teer på billedet, men den grønne earl gray fra NUTE er fantastisk.

Faktisk er jeg næsten holdt op med at drikke kaffe, efter jeg har fundet den.

Teen er økologisk og kommer i en fin trædåse. 

Den koster 99 kroner for 100 gram. Du kan også købe 10 tebreve for 45 kroner.

NUTE kan købes hér ->

 IMG_4617

 

Kålskræller fra GEFU

Kålskrælleren er et af de hjælpemidler i mit køkken, som jeg er gladest for.

Jeg spiser rigtig meget kål, og jeg synes, det er væsentligt lækrere, hvis kålen er strimlet fuldstændig tyndt. Og det klares nemt med en kålskræller.

Den koster 199 kroner og kan købes hos almindelige isenkræmmer som f.eks. Imerco.

Du kan også købe den hér ->

 

 

 

Sjove plakater

Posterboy har de fineste plakater med tekster for enhver smag. Du kan både få sjove tekster og mere dybe tekster, og du kan også vælge at få trykt din helt egen tekst.

Jeg bruger dem som små remindere i hverdagen.

Priserne er fra 149 kroner – og så skal du selv købe en ramme.

Du kan se alle Posterboys plakater hér ->

 

IMG_6795

 

Lækkert uldundertøj

Dilling har lækkert, økologisk undertøj i uld og bomuld til både store og små.

Jeg har flere af deres kollektioner, blandt andet det lidt sporty sæt på billedet.

Denne hættetrøje står på min egen ønskeseddel.

Læs mit tidligere indlæg om det lækre uldundertøj hér ->

 

IMG_6710

 

Gode bøger

Lidt reklame vil jeg da tillade mig at snige ind hér til sidst.

Min bog Sunde vaner Smuk figur giver dig alle de redskaber til at fastholde en sund livsstil, som du hidtil har manglet.

Læs mere om bogen hér ->

 

 

Vil du have endnu mere inspiration til julegaver?

Se også indlægget om julegaveinspiration fra sidste år ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen).

Så får du et gratis uddrag af Sunde vaner Smuk figur direkte i din indbakke.

Tilmeld dig lige hér.

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden og indtast din mailadresse i feltet – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.