Temperaturen stiger, og min ismaskine er derfor kommet frem igen. Jeg har en hel del is-opskrifter i baghovedet, jeg skal have afprøvet, inden min søster kræver at disponere over maskinen igen. Jeg ejer nemlig kun en tredjedel af den – min mor og min søster ejer de andre to anparter.

Min nu er opskriften på low carb pistacieis i hus, og den smagte DEJLIGT! Jeg tilsatte vanilje, og det gjorde vist ikke noget godt for farven, så det har jeg udeladt i opskriften. Hvis man er ligeglad med den grønne farve, smager vanilje dog skønt i is.

Ingredienser (4 personer):

★  3 dl piskefløde
★  4 æggeblommer
★  5 spsk. sukrinmelis
★  50 gram pistacienødder
★  4 dråber mandelessens (Urtegaarden)

Fløden piskes til skum, æggeblommerne piskes med sukrinmelis og mandelessens, og pistacienødderne kværnes til fint mel. Det hele blandes sammen og fryses mindst 4 timer eller køres i ismaskinen.

 DSC04973

P.S. Der er mange flere dessertopskrifter at finde i min kogebog Low carb lækkerier – lån dem på biblioteket.