For nogle år siden gik jeg op i kulhydratindholdet i mine opskrifter.
Men efterhånden har min holdning og smag ændret sig, så jeg nu i høj grad prioriterer, at mine opskrifter skal være helt enkle – og helst kun bestå af 3-4 ingredienser, de skal være baseret på så uforarbejdede råvarer som muligt, og de skal smage virkelig godt.
Fredagsslik hjemme hos os består som regel af et frugtfad med mango, druer, bær og andre lækre, søde frugter, en stor skål popcorn samt en eller anden form for kugler, chokoladebrug eller mørk chokolade.
Min datter er en sundhedsbevidst teenager, og min søn er elitefodboldspiller og skal som oftest op og spille kamp dagen efter, så de er generelt ikke svære at overtale til at droppe det syntetiske slik.
I fredags fik vi disse lækre peanutkugler, som jeg blev inspireret til at lave, da jeg postede opskriften på raw cake med peanuts.
Opskriften er supernem, hvis man har en foodprocessor ved hånden. De rigtig gode blendere kan også klare det.
Se på videoen hér, hvor nemt det er:
- 175 gram udstenede dadler
- 100 gram saltede peanuts
- 50 gram mørk chokolade
- 2 spsk. kakao
- Evt. en spsk. kokosolie, hvis massen er for tør til at samle sig
- Kør alle ingredienserne til en ensartet masse i foodprocessoren.
- Stil massen koldt en times tid og tril derefter kugler, der vendes i hakkede peanuts og kakao eller overtrækkes med chokolade.
Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden og indtast din mailadresse i feltet – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.