Disse lækre glutenfri boller har vi altid i fryseren. De er gode til madpakken, til suppen og som en hurtig snack.

Og så synes jeg, de er ret nemme at lave.

Opskriften er inspireret af Mette Marie, som har et skønt lille glutenfrit bageri på Østerbro.  Hun deler heldigvis gavmildt ud af sine opskrifter, så vi andre, der ikke bor i nærheden, også kan få glæde af hendes lækkerier.

Min erfaring er, at det er ret afgørende at blande de glutenfri meltyper i opskriften. Jeg bruger typisk 3 forskellige typer, f.eks. havremel, rismel, boghvedemel, kartoffelmel og majsmel.

Jeg tilsætter også nogle gange frø og kerner og tilsætter i stedet lidt mindre mel.

 

NB! Bollerne er ikke low carb, så hvis du gerne vil spare på kulhydraterne, så prøv denne Grundopskrift på glutenfri low carb boller i stedet.

Glutenfri boller
16 stk.
Print
Ingredienser
  1. 7 ½ dl lunkent vand
  2. 50 gram gær
  3. 25 gram fiberhusk
  4. 3 tsk. salt
  5. 2 spsk. agavesirup
  6. 425 gram blandende glutenfri meltyper
Fremgangsmåde
  1. Gæren opløses i vandet, hvorefter Fiberhusk piskes i.
  2. Derefter tilsættes resten af ingredienserne, og dejen hæver tildækket cirka 1 time et lunt sted.
  3. Hæld en generøs sjat olie ud på køkkenbordet, og vend dejen i olien, så den bliver dækket overalt.
  4. Skær dejen i 16 stykker og fordel stykkerne på 2 bageplader.
  5. Bollerne bages på 200 grader i 40 minutter.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

glutenfri boller

 

 

Online vægttabsforløb – start når det passer dig!

Mit populære online vægttabsforløb er nu til salg som “selvstudium”. Det betyder, at du kan starte præcis når det passer dig og gennemgå alt det værdifulde materiale i dit eget tempo.

Du sparer 80 % på forløbet, der giver dig et liv i balance og en krop, du elsker.

Læs alt om forløbet og tilmeld dig hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance. 

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->