En af de udfordringer, jeg oftest hører omkring sund mad, er mangel på tid og overskud.

 

Hvis der tre gange dagligt blev serveret et supersundt og nærende, lækkert og velsmagende måltid for os, ville de færreste nok drømme om pizza eller forfalde til at spise en plade chokolade og en liter is som aftensmad.

 

Hjemme hos os er vi blandt andet udfordrede på grund af familiens to fodboldspillere, hvoraf den ene skal hentes og bringes (en lille halv times bilkørsel hver vej), og den anden mangler som assistent i køkkenet på trænings- og kampdagene.

Vi er derfor omhyggelige med at planlægge, hvordan ugens måltider bliver så nemme som muligt – og naturligvis samtidig smager så godt, at vi går både mætte og tilfredse fra bordet.

 

En af mulighederne er gryderetter. Kylling i karry, kødsovs, chili com carne, mørbradgryde og lignende, der kan holde i flere dage.

Men en anden mulighed er fad-mad.

Fadmad består simpelthen af masser af grøntsager i et fad med et stykke kød eller fisk ovenpå, som passer sig selv i ovnen, mens du tager et velfortjent hvil på sofaen – eller løber en tur.

 

Både kød og grøntsager kan varieres i en uendelighed.

Grøntsagerne kan være cherrytomater, squash, aubergine, grønne bønner, peberfrugt, løg eller rodfrugter som søde kartofler, gulerod, persillerod og pastinak.

Faktisk kan man også få grøntsagsblandinger på frost, hvor grøntsagerne allerede er skåret i passende stykker.

Kødet kan være noget så enkelt som en kyllingefilet, en hakkebøf, eller et stykke torsk eller andet fisk uden skind. Jeg synes, det er lækkert at pakke ind i lidt bacon, fordi det holder på saftigheden og giver god smag til grøntsagerne.

 

Jeg synes, det er lækkert med en råkost som tilbehør, men retten kan gost stå alene, hvis der er masser af grøntsager i bunden.

En klat hvidløgsmayonnaise eller pesto som tilbehør gør retten endnu bedre.

Oksekødsruller på grøntsagsbund
Print
Ingredienser
  1. 2 kartofler
  2. 2 søde kartofler
  3. 2 løg
  4. 1 rød peberfrugt
  5. 1 gul peberfrugt
  6. 2 gulerødder
  7. En håndfuld cherrytomater
  8. Olie (en ret god sjat)
  9. 2 fed hvidløg
  10. 1 spsk. salt
  11. Timian
  12. 400 gram hakket oksekød
  13. Salt
  14. 4 spsk. pesto
  15. 4 små firkanter almindelig skæreost
  16. 4 skiver bacon
Fremgangsmåde
  1. Skræl og skær peberfrugt, løg og rodfrugter i passende grove stykker.
  2. Læg dem i et ovnfast fad og vend dem i olie, presset hvidløg, salt og timian.
  3. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og sæt uret på 30 minutter.
  4. Del oksekødet i 4 portioner og ælt hvert stykke med en smule salt.. Fyld hvert stykke med ost og pesto, form det til en rulle og rul det i et stykke bacon.
  5. Når uret ringer, læg så kødrullerne og cherrytomaterne øverst i fadet, og giv dem 20 minutter til kødet er gennemstegt og rodfrugterne møre.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

oksekødsruller

oksekødsruller

 

Vil du have mere inspiration?

Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Skal vi følges på de sociale medier?

Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.