Min mand og jeg har lige taget en måned uden sukker.

Generelt er der jo ingen fødevarer, jeg ikke spiser, men der er fødevarer, jeg kun spiser meget sjældent.

Jeg kan godt lide en plade lækker chokolade (ikke nødvendigvis med højt kakaoindhold), en karamelflødebolle fra Lagkagehuset eller en is fra Paradis eller Ben & Jerrys.

Men det er vigtigt for mig at have følelsen af, at JEG bestemmer, om jeg vil spise sukker eller ej. Og ikke føle at sukkeret har kontrollen over min hjerne.

 

De sidste par måneder har der været lidt for mange udsving, og jeg har kunnet mærke det i min krop. Min mand har åbenbart haft det lige sådan, for han foreslog, at vi tog en måned uden sukker, og jeg sprang straks til.

 

Flere gange i løbet af den sidste måned har vi spurgt hinanden om, hvorfor vi overhovedet spiser sukker, når man kan lave så mange lækkerier uden tilsat sukker.

Vores favoritter har været Peanutproteinbarer og Moccaromkugler. Og så denne fantastiske hjemmelavede is.

 

Den smager FANTASTISK! Virkelig! Og der er flere isopskrifter på vej, for vi opfandt også et par andre gode i løbet af måneden.

Is med kokos og mocca
2 personer
Print
Ingredienser
  1. 4 dl kokosmælk
  2. 3 spsk. meget stærk kaffe
  3. 100 gram dadler
  4. 2 spsk. kakao
  5. 50 gram 70 % chokolade
  6. Eventuelt lidt sukrin gold, hvis du foretrækker isen ekstra sød.
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne blendes til en ensartet masse og køres i en ismaskine eller fryses 5-6 timer.
Sofiasommer.dk http://sofiasommer.dk/

fullsizeoutput_af

 

 

 

Vil du høre mere fra mig?

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance. 

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->

 

Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?

Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.