Gojibær har været brugt som både fødevare og alternativ medicin i Asien i langt over 2000 år, men i Danmark er det forholdsvis nyt på markedet.

Hovedparten af gojibærrene bliver produceret i kina, og kineserne er så begejstrede for dem, at de afholder en årlig gojibærfestival.

 

I tidernes morgen blev gojibær spist for at støtte udrensningen af lever og nyrer, for at beskytte øjnene, fremme immunsystemet og for at forsinke aldringsprocessen.

Gojibær indeholder 360 kcal, 3,5 gram fedt, 66 gram kulhydrat og 12 gram protein pr. 100 gram.

 

De smager lidt syrligt, nærmest som en blanding af rosin og tranebær.

 

Derfor skal du spise gojibær

 

Gojibær indeholder 18 forskellige aminosyrer, herunder alle de essentielle. De indeholder markant mere protein end f.eks. rosiner, 12 gram pr. 100 gram mod rosiners 3,5 gram, hvilket betyder, at de er mere skånsomme mod blodsukkeret, fordi protein forsinker blodsukkerstigningen.

 

Gojibær er den rigeste naturlige kilde til karotinoider, som er de røde, orange og gule pigmenter i frugt og grøntsager. Karotenoider er antioxidanter, som bekæmper de frie radikaler, som skader cellerne. Derfor forsinker de aldringsprocessen.

Desuden har antioxidanterne evnen til at forebygge kræft og hjertesygdom, at styrke immunforsvaret og at sænke kolesterolniveauet.

 

Gojibær indeholder mere betakaroten end gulerødder. Betacaroten er et forstadie til A-vitamin A, og kroppen kan efter behov omdanne betacaroten til A-vitamin. A-vitamin har både betydning for synet, et mangelsymptom kan være natteblindhed, og hjælper til at holde huden spændstig.

 

Gojibær indeholder 500 gange mere C-vitamin end appelsiner. C-vitamin har betydning for immunforsvaret, fremmer sårheling, nedsætter kolesterolindholdet i blodet, og styrker cellerne.

 

Sådan bruger du gojibær

 

Brug gojibær som drys på morgenmad, f.eks. grød eller skyr, i brød og kager, som pynt på kager eller dadelkugler, i chokoladebrud, i salater eller råkoster og hvor du normalt ville bruge rosiner, f.eks. som snack sammen med mandler.

 

Som med alle andre fødevarer er der forskel på kvaliteten. Gojibær skal IKKE være knastørre og helt sure. De skal være bløde, fede og søde med et syrligt twist.

De kan købes i din helsekostforretning, visse Matasforretninger eller hos nethelsekosten ->

 

derfor skal du spise gojibær

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->