Jeg havde oprindeligt kaldt disse boller for pulp-klatter, men det lød ikke ret besnærende, så jeg valgte i stedet at kalde dem “Grønne” fiberboller. Jeg har brugt den overskydende pulp fra min grøntsagsjuice, men reven squash og gulerod kan også gøre det. I så fald kræves der sandsynligvis lidt ekstra mel, eftersom grøntsagerne stadig indeholder saft.

 

Ingredienser (12 stk):

250 gram pulp fra juicepresningen

8 æg

1 dl skyr (kan erstattes med kokosmælk)

1 1/2 dl fedtreduceret hørfrømel

1 1/2 dl fedtreduceret sesammel

1/2 dl FiberHusk

1 dl solsikkekerner

1 dl sesamfrø

1 spsk. salt

1 spsk. bagepulver

 

Alle ingredienserne røres sammen, og dejen hviler 10 minutter, så fibrene får mulighed for at suge væske til sig. Hvis dejen er for våd, tilsættes ekstra fedtreduceret mel. Dejen sættes i klatter med en ske på en bageplade og bager cirka 20 minutter ved 200 grader.

 

 

 

Hvis du er nybegynder og er lidt forvirret over al den snak om fedtreduceret mel (hvorfor kan man ikke bare selv male sine hørfrø til mel?), så læs dette indlæg og få forklaringen.

 

Og husk at du får 5 % rabat hos Lowcarbstore.dk, hvis du skriver Low carb lækkerier under bemærkninger.

 

Er du endnu ikke ejer af min kogebog Low carb lækkerier, der indeholder 88 opskrifter på brød, kage, morgenmad, chokolade, konfekt og andre lækkerier? Du kan bestille et eksemplar med en hilsen fra mig til 230 kroner inklusiv porto lige hér. Du kan også købe bogen hos Saxo til en billigere penge – bestil den hér.