Mange af os har de seneste dage fulgt med i ernæringseksperternes uenighed om, hvilken type fedtstof der er det sundeste – og mange er forvirrede. I madmagasinet Bitz og Frisk blev det konkluderet (blandt andet under interview med professor Arne Astrup), at smør og Kærgården er de sundeste valg, men Per Brændgaard er uenig og har sammen med 7 andre ernæringsprofessionelle indgivet en klage til DR. I klagen står blandt andet:

“Seerne af programmet efterlades med det indtryk, at smør og Kærgården er de sunde valg af fedtstoffer, hvilket de facto er ukorrekt. Og hertil kommer, at programmet i sin ”analyse” meget bevidst kun inddrager hårde margariner – og udelader de bløde og flydende margariner med et højt indhold af umættet fedt, som de nye danske og nordiske kostråd netop anbefaler – i stedet for smør og Kærgården. Og det må siges at være både fatalt og uetisk.

At påstå at smør skulle være sundere end sidstnævnte fedtstoffer er direkte vildledning. Og udsendelsen mangler desuden at give bud på andre gode alternativer til smør på brødet, som tapanade, pesto, nøddesmør, mayonnaise m.fl., som ofte har en god fedtsammensætning og giver masser af smag og nydelse. Fakta er, at danskerne får for meget mættet fedt – og har brug for lødig information baseret på videnskabelig evidens.”

Men pludselig kommer det frem, at Per B er på lønningslisten hos det firma, der producerer Becel, og så kører mediemøllen, for er han så objektiv? Og var der ikke noget med, at Arne Astrup havde økonomiske interesser i Arla, der producerer Kærgården. Og således sidder forbrugerne tilbage og aner ikke, hvad de skal tro – ligesom sidste år, da selvsamme personer var uenige om, hvorvidt det var lettest at fastholde et vægttab, hvis man tabte sig hurtigt (efter Arne Astrups principper) eller langsomt (ifølge Per Brændgaard). For en del år siden arbejdede de to faktisk sammen, så jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvilken uløst konflikt, der ligger til grund for det hér cirkus…

På Per Brændgaards hjemmeside kan du læse mere om hans syn på sagen – til højre på siden kan du navigere i hans seneste indlæg.

Nu er nok nogle stykker, der sidder og holder vejret og venter på min holdning til sagen. I virkelig tror jeg ikke, det er afgørende for folkesundheden, om vi bruger smør eller Becel. Hvis vi udelukkende spiste mad af naturlig herkomst og undgik forarbejdede fødevarer, fast food, sodavand og slik ville der være langt færre mennesker med livsstilssygdomme og overvægt. Og samlet set er smørelse på brødet og på panden en forsvindende lille del af vores samlede daglige energiindtag.

Men når det er sagt, er det behandlingen af planteolierne i de smørbare blandingsprodukter, der bekymrer mig. Når man blander smør med rapsolie, smager produktet af rapsolie, og hvis det i stedet skal smage af smør, skal oliens smagsstoffer renses ud. Og hvordan påvirker den proces de sarte fedtsyrer i olien? Det er tilsyneladende svært at få et klart svar på – og eksperterne er vist ikke engang sikre i deres sag. Derfor foretrækker jeg selv skånsomt behandlede, naturlige fedtstoffer som smør og kokosolie til stegning (fordi de tåler de høje temperaturer) samt olivenolie, rapsolie og nøddeolier på salaten.

Hvis du gerne vil være meget klogere på fedtstofferne kan jeg anbefale Umahros gratis webinar om Den store fedtkrig. Han er ekspert i ernæring og biokemi og er en dygtig formidler, der kan beskrive de mest indviklede biokemiske processer i et sprog alle forstår.

Og når du nu er i gang, vil du måske også vide lidt mere om hvor “farligt” det er at spise kulhydrater? I så fald kan du tilmelde dig Umahros gratis webinar Kulhydratkrigen.

 

Olive_Oil_vs_Butter_OliveOilEmporium

 

P.S. Som regel er det hverken smør på brødet, majskolber, nye kartofler eller rugbrød, der gør os overvægtige. Det er vores dårlige vaner og uhensigtsmæssige spisemønstre, vi skal arbejde med, når vi gerne vil tabe os. Det er fornuftigt at skære ned på kulhydraterne for at slanke sig, men det kan sjældent gøre det alene. De mennesker, der taber sig og opretholder deres nye livsstil, er dem, der har succes med at skippe deres dårlige vaner. På mit 6 ugers onlineforløb, der starter til januar, arbejder vi i dybden med både kosten, træningen, de dårlige vaner, de genstridige fedtdepoter, motivationen og meget mere. Og der er intropris lige nu! Læs mere om onlineforløbet hér