Low carb boller i karry er en af de opskrifter, jeg får flest forespørgsler på. Så her kommer opskriften, der stammer fra min kogebog Familiens low carb favoritter.


- 800 gram hakket kød (f.eks. svin eller kylling)
- 1 fintrevet løg
- 1 æg
- Salt og peber
- 1 spsk. smør
- 4 tsk. karry
- 2 hakkede løg
- 1 reven squash
- 2 æbler i små tern
- 1/2 -1 liter kogevand fra kødbollerne
- 1-2 dl fløde
- Evt. salt og karry
- Farsen røres sammen, formes til små boller og koges af to omgange i cirka 1 1/2 liter vand tilsat bouillon. Lad derefter bouillonen koge ind til en liter.
- Løg, squash og æbletern svitses i smør og karry, hvorefter kogevandet fra kødbollerne tilsættes, og sovsen koger et par minutter.
- Saucen blendes ensartet med en håndblender og rundes af med fløde. Hvis man ønsker en tyk sovs, er man nødt til at tilsætte stivelse, f.eks. majsmel. I så fald rystes melet ud i fløden, inden denne tilsættes sovsen.
- Smages eventuelt til med ekstra salt og karry, inden kødbollerne tilsættes, og det hele varmes igennem.
- Serveres f.eks. med hvidkålsris.
Du kan købe Familiens low carb favoritter i din boghandler eller i netboghandleren – f.eks. hér
Vil du lige lure på den, inden du køber? Så bestil den på biblioteket.
Find masser af andre lækre opskrifter på middagsretter i opskriftsarkivet.
Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Vil du have fremtidige indlæg direkte i din indbakke?
Scroll helt ned på siden. I højre hjørne kan du indtaste din mailadresse – så bliver alle nye indlæg og opskrifter sendt direkte til dig.
Anna
jan 24, 2014 -
wauw de ser lækre ud! Noget helt andet end det jeg husker fra min jyske barndom 😉
Hvidkåls eller blomkålsris er blevet et hit herhjemme og selv min kæreste er begyndt at erstatte hans ris med dem 😀
Anna – thewonderwomanwannabe.blogspot.com
Kamilla
apr 13, 2014 -
Hej
Det ser bare rigtig lækkert ud:-) Men spørger måske dumt, men hvad er hvidkålsris? Er det noget man selv laver, eller kan det købes?
Tatjana
apr 13, 2014 -
Hej Kamilla,
Ingen spørgsmål er dumme hér 🙂
Jeg snitter bare hvidkål (eller blomkål) i foodprocessoren, så det bliver lige så fint som ris – og spiser det som tilbehør til sovs. Nogle foretrækker lige at hælde kogende vand over eller at svitse det hurtigt på panden med lidt olie og salt. Alle tre udgaver smager skønt 🙂
Kærlig hilsen Tatjana
Mette Nielsen
apr 5, 2015 -
Hej. Jeg vil jo rigtig gerne følge lowcab diet. Men i og med i skriver det er ” forbudt” at indfører løg … Hvorfor er der i jeres opskrift til boller i karry løg tilsat .. Det er en smule useriøst for mig at finde hoved og hale i jeres meninger. Det gælder også daddel frisk.. Osv med andre ingredienser.
Mvh Mette.
Sofia
apr 6, 2015 -
Hej Mette,
Du er nødt til lige at uddybe, hvor jeg har skrevet, at det er forbudt at spise løg…?
Du skal vide, at der er mange variationer af både low carb og LCHF. Low carb er ikke det samme som “no carb”, og jeg har aldrig mødt nogen mennesker, for hvem det var løg eller gulerødder der ødelagde vægttabet. Og hvis vi er dér, hvor vi synes, vi “synder”, hvis vi spiser et æble, er vi efter min mening galt på den.
Jeg har skrevet en uddybning af forskellen på low carb, LCHF og stenalderkost hér: http://sofiasommer.dk/opskrifter-og-ingredienser/low-carb-lchf-og-stenalderkost/
Lad mig endelig høre, hvis du har flere spørgsmål.
Kærligst Sofia
Samja B. Haugaard
sep 1, 2015 -
Blomkålsris……….. noooooj, hvor er det nemt og så smager det jo himmelsk sammen med boller i karry 🙂
Tak for inspiration og spændende ny tankegang omkring mad med de rette ingredienser 🙂
Sofia
sep 1, 2015 -
Det er jeg glad for at høre!
Tusind tak for din tilbagemelding 🙂
Kærligst Sofia
Stephanie
mar 28, 2016 -
Hej 🙂 Hvor mange personer er det til? 🙂
Sofia
mar 29, 2016 -
Som udgangspunkt til 4 voksne, men ofte vil der være en rest til frokost, eller et par små børn vil kunne spise med – alt afhængig af, hvor meget man spiser 🙂 Hos os ville portionen holde til to dage for 2 børn og 2 voksne.
Kærligst Sofia
Niels Kure
jul 24, 2019 -
Hej. Sofia
Hvad med Bearnaise-sauce ??,det er jo kun æggeblommer der er legeret,og tilsat afklaret smør også estragon edikke,salt og peber.??
Det smager jo godt til mangt og meget !!
Sofia
aug 2, 2019 -
Hej Niels
Bearnaise er fantastisk. Af titlen på min opskrift på bearnaise fremgår vist også, hvor meget jeg holder af det 🙂
http://sofiasommer.dk/bearnaisesauce-gudernes-nektar/
Hilsen Sofia