Rigtig mange mennesker går og sukker efter mere energi.
Energi til at få udført dagligdagens gøremål uden at synke udmattede sammen på sofaen efter aftensmaden. Energi til at lave sund mad, energi til at motionere, energi til at have sex, til at se veninderne, til at læse, til at strikke …
Kort sagt – energi til alt det “sjove”. Alt det der giver os endnu mere energi.
Alt hvad vi gør ved vores krop giver enten mere energi eller mindre energi.
Du kan sandsynligvis selv mærke, hvilke fødevarer der gør dig let og veltilpas og hvilke, der gør dig tung og træt i kroppen og ofte fører til en tur på sofaen.
Du kan også mærke, hvilke aktiviteter du kommer hjem fra helt glad og sprudlende af energi. Og hvilke aktiviteter der dræner dig fuldstændig for energi og livskraft.
Og hvilke mennesker der henholdsvis løfter dig og dræner dig. Eller de fysiske ting du omgiver dig med.
Manglende energi handler om, at der ikke er balance mellem de ting, der nærer dig og de ting, der dræner dig.
Mangler du energi, er der simpelthen for mange ting i dit liv, der dræner dig. Og dem skal du give slip på, hvis du vil have mere energi.
En god øvelse er at skrive ned, hvilke fødevarer, retter eller måltider der virkelig nærer dig. Som du både nyder, mens du spiser dem, og som du får det godt i kroppen af efterfølgende.
Jeg næres dybt af greenies, af frugt- og grøntfade, af mindre måltider, af fisk og grønt, af nødder, mandler og kerner og af måltider sammensat af mange mindre retter.
Du kan sikkert også nemt finde eksempler på fødevarer, der ikke nærer dig.
Og løsningen er simpelthen at tilføje masser af de fødevarer, der nærer dig – for jo mere du nyder din mad, des mindre har du lyst til at fylde din krop med fødevarer, der ikke gør noget godt for dig.
Næste skridt er aktiviteterne. Skriv ned hvilke aktiviteter, der fylder dig med energi og glæde, og hvilke der har den modsatte effekt.
For mig er nærende aktiviteter gåture ved vandet, yoga, kaffe med gode veninder, at ligge under dynen med en god bog eller at høre inspirerende lydfiler. Steder med mange mennesker eller folk, jeg ikke kender, dræner mig til gengæld for energi.
Når du har fundet dine nærende og drænende aktiviteter, handler det om at skabe balance, så der er flest af de aktiviteter, der løfter dig og gør dig glad. Og hér er der ubalance hos mange mennesker.
Prøv at slippe af med de aktiviteter, der tærer voldsomt på din energi. Uddelegér, bed om hjælp eller læg en plan for, hvordan du på længere sigt kan ændre på det.
Fortsæt denne øvelse med menneskerne i din omgangskreds, tøjet i dit klædeskab og de fysiske ting i dine omgivelser.
Efter øvelsen vil du have et ret klart billede af, hvorfor du mangler energi, og hvad du skal gøre for at ændre på det.
I min online workshop Få mere energi vender jeg energibegrebet både fysiologisk, psykologisk og spirituelt. Jeg giver dig masser af gode redskaber til at øge din energi, og vi kommer igennem alt fra søvn, kost og kosttilskud til omgivelser, relationer og øvre begrænsninger.
Læs mere om online workshoppen hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.