Jeg er netop blevet certificeret Shadow Facilitator.

IMG_4335
Gennem det sidste halve år har jeg, under ledelse af Pernille Melsted, gennemgået en lang række temaer, der har gjort det lettere for mig at afsløre mig selv (og dig!), de steder, hvor jeg snyder mig selv.

Når vi gør noget andet, end det, vi ved, er det rigtige at gøre, er det fordi, vores “skygge” står i vejen. Skyggen er alt det, vi ikke kan holde ud ved os selv, og alt det vi ikke vil have, andre mener eller tænker om os.

Og når vi er et andet sted i vores liv end dér, hvor vi drømmer om at være, er det også ofte skyggen der er på spil. Vi kan ikke trylle og ændre alle vores omstændigheder, men vi kan arbejde for at skabe mere af det, vi ønsker os. Og det sker ikke ved at ændre på vores mænd, børn og chefer, men derimod ved at ændre på vores egne overbevisninger.

De resultater, vi får, afspejler i høj grad de valg, vi træffer. Det kan de fleste af os godt blive enige om. Desværre er der meget ofte en uoverensstemmelse mellem det ønske vi udtrykker, og de valg vi træffer.

Eksempelvis siger jeg, at jeg vil lytte til min krop og respektere dens signaler, men alligevel drikker jeg 4 kopper kaffe i træk og glemmer alt om at spise eller holde pauser. 
Jeg har altså et ønske om at lytte til min krop, men mine handlinger viser det diametralt modsatte. 

Det skyldes, at jeg har en underliggende “kontrakt” på at være effektiv. Og denne ubevidste “kontrakt” overtrumfer mit udtalte ønske.


Lad os sige, at du gerne vil tabe 10 kilo. 

Samtidig springer du måske træningen over og tilbringer i stedet eftermiddagen på sofaen med en pose mandler i hånden.

Dit udtalte ønske er at tabe 10 kilo, men din ubevidste “kontrakt” med dig selv er, at du fortjener at slappe af og blive forkælet lidt.

Så længe disse “kontrakter” ligger i vores underbevidsthed, vil de blive ved med at “køre rundt med os”, og vi har svært ved at ændre på vores handlinger.


Men når der er noget, vi vil forandre, må vi træffe nye valg.

Og før vi kan træffe nye valg, må vi bliver opmærksomme på, hvad der “kører rundt med os” på det ubevidste plan. Og lige netop derfor ELSKER jeg de redskaber, uddannelsen til Shadow Facilitator har givet mig.

Og jeg har lavet en online workshop til dig med masser af øvelser og redskaber, der gør dig knivskarp på at afsløre dig selv.

Skyggearbejde kan bruges på alle livets områder, men i dette tema er der fokus på sundhed, vægttab og fastholdelse af vaner.

Du får både en manual med øvelser, en lydfil med gennemgang af materialet i manualen og en visualisering, der bringer dig i kontakt med dit indre “sukkermonster”eller “madøre”.

Læs meget mere om online workshoppen hér ->

 

På hvilke områder siger du en ting, men gør noget helt andet? Tænk over det! For det er vejen til at få resultater!

 

Unknown-30

 

 

Vil du høre mere fra mig?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet (som du selvfølgelig når som helst kan afmelde igen). Så får du også helt automatisk min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter.

Tilmeld dig lige hér.