En greenie er en smoothie lavet af blendede grøntsager i stedet for af frugt. En grøn smoothie kan man sige.

Og jeg er varm fortaler for greenies, fordi, det er verdens nemmeste måde at tilberede et måltid sprængfyldt med sunde næringsstoffer.

 

Se hér hvor nemt det er:

 

 

Greenien kan bruges som en sund start på dagen, enten som supplement til din morgenmad eller som et selvstændigt måltid, eller den kan bruges som en eftermiddags-snack, når du kommer træt og sulten hjem fra arbejde, og der kun er få timer til aftensmaden.
Den kan varieres i det uendelige, og du kan bruge rester af frugt og grønt, som du ellers ville have kasseret, f.eks. overmodne bananer eller mørke avocadoer.

 

I en grøntsagsjuice får du kun saften og går glip af alle de skønne, mættende kostfibre, der både mætter og holder dit tarmsystem i topform. I en greenie får du det hele – og du behøver kun en god blender for at tilberede den.

 

Og den bedste måde at lære at holde af greenie er at undgå de typiske greeniefejl.

Derfor gennemgår jeg dem hér:

 

Greeniefejl #1: Greenie med græsplænesmag

Med de bedste intentioner fylder du din greenie med masser af grønt. Men du glemmer det søde, det syrlige og det cremede, og resultatet bliver en greenie, der smager af græsplæne.

Din greenie skal nydes, og det kræver, at det grønne får lidt modspil fra f.eks. avocado, frugter og citronsaft.

 

Greeniefejl #2: Lunken greenie

En greenie smager bedst kold, og en ordentlig tur i blenderen har det med at hæve temperaturen.

Derfor er det en god idé altid at tilsætte en form for frossen frugt eller grønt til din greenie. Det giver greenien den rette kølige temperatur.

 

Greeniefejl #3: Greenie med klumper

Denne fejl skyldes enten, at du ikke blender greenien længe nok, eller at din blender ikke er god nok til at klare opgaven.

En god blender fås helt ned til omkring 500 kroner, og en rigtig god blender til 1200 kroner.

 

Se f.eks. Wilfas lille model hér

Og se den store model hér

 

Vil du prøve en greenie?

 

Prøv f.eks. greenie med spinat og broccoli eller greenie med spinat og mango.

 

Se også nærmere på min e-bog Juice og detox, hvor du finder masser af opskrifter på både juice, greenies og shots.

 

smoothie

 

Har du set …

… at  jeg afholder to fantastiske LUKSUS live-workshops i henholdsvis Roskilde og Svendborg.

Jeg har valgt at afholde de to workshops i de smukkeste omgivelser, jeg har kunnet finde, og jeg forkæler dig med de lækreste, sunde snacks.

Du vil gå hjem fra workshoppen med et helt nyt syn på både krop, kost og sundhed, og du vil vide præcis, hvad du skal gøre for at få et 2017, hvor du føler dig stærk, sund og fyldt med “saft og kraft”.

Læs alt det praktiske og tilmeld dig hér ->

 

Vil du have mere inspiration?

Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->