På mine børns skole har de en ret sej kantinedame! Tjek selv menuerne ud på Facebooksiden. Det mest usunde, man kan købe, er grovboller med ost og skinke, og der bliver lavet mange lækre retter med både fisk, fjerkræ og lam. Smoothies, melon i stykker, frugtsalat og råkost er også på menuen – og nu også stenalderboller. Og de sælger godt! Min datter vender lidt øjne af kammeraterne, der gider at købe dem – hun synes jo ikke, de er ret eksotiske.

Men den skønne kantinedame inspirerede mig alligevel til at lave stenalderboller.

De kan jo varieres i det uendelige, og denne udgave blev med gulerod og soltørrede tomater. Jeg brugte (eller faktisk var det min mand – det er ham, der er brødmester herhjemme) soltørrede tomater i olie.

Ingredienser (15-20 små boller):

1 ½ dl mandler malet til mel

1 ½ dl sesamfrø

1 ½ dl solsikkekerner

½ dl græskarkerner

3 æg

1-2 tsk. salt

Lidt olie

2 gulerødder

½ dl soltørrede tomater

Alle ingredienserne røres godt sammen og hældes i små forme. Bollerne bages cirka 25 minutter ved 160 grader.

Opskriften kan selvfølgelig også bages som et helt lille brød – i så fald skal det have omkring 45 minutter.

DSC04909

Er du nybegynder inden for low carb og vil gerne være helt sikker på, at du har helt styr på både kostsammensætningen og de fælder, der kan dukke op undervejs? Så tjek lige min nye begynderguide: Kickstart din low carb livsstil.