Er du en af dem, der spekulerer på, hvorfor dine veninder eller kolleger oplever ganske markante vægttab, mens din egen vægt ikke rykker sig en tomme?
Her får du en grundig tjekliste, så du kan finde ud af, om du selv er gået i en (eller flere) af fælderne.
Du får for mange kalorier
Svaret på vægtøgning eller manglende vægttab er ofte, at du simpelthen indtager for mange kalorier. Hvis du sammensætter din kost af for meget fedt og for lidt grønt, får du meget kalorierige måltider, og så tager du lettere på.
En del af mine læsere følger LCHF-principperne. Disse principper er der ikke noget i vejen med, men i diverse LCHF-forums på nettet bliver det ofte nævnt, at hvis du ikke taber dig, får du for lidt fedt.
Jeg vil vove den påstand, at det i de fleste tilfælde skyldes det modsatte.
Fedt giver mæthed og er en nødvendighed for vores krops funktioner, men hvis vi vil tabe os, bør kosten for de flestes vedkommende primært bestå af masser af grønt, mættende protein og gode fedtstoffer i mættende mængder – ikke primært af fedt.
Nogle mennesker har bedre appetitregulering end andre, og har du bare en smule usikker appetitregulering (hvad mange af os desværre har), får du lynhurtigt spist mere end nødvendigt, hvis måltiderne er for kalorierige.
Her er grønsager en uvurderlig hjælp, fordi de fylder godt i maven, og fordi fibrene giver fordøjelsessystemet noget at arbejde med.
Så sørg for at halvdelen af din portion altid består af grønt.
Du presser dig selv for hårdt
I begyndelsen af en kostomlægning er motivationen høj, så måske lægger du hårdt ud med ekstra fysisk aktivitet og ganske små måltider.
Men efter ganske kort tid med masser af træning og et lavt kalorieindtag, begynder din krop at modarbejde dig. D
en sender voldsomme sultsignaler, så den sikrer sig, at du vil kaste dig over føde, hvis du skulle støde på det. Og før eller siden vinder dit ur-instinkt over din fornuft, så du ender med at spise alt for meget på én gang.
Og så havner du i den onde cirkel med kontrol og kontroltab.
Tænk langsigtet i stedet for at gå efter et nemt og hurtigt vægttab. Du er nødt til at samarbejde med din krop, hvis din livsstilsændring skal holde i længden.
Du er for kreativ
Nogle er eksperter i at “snyde inden for rammerne”.
Men spiser du for meget af erstatningerne for de traditionelle lækkerier, får du en masse ekstra kalorier, som du ikke fik i begyndelsen af kostomlægningen.
Spørg dig selv, om din kost i for høj grad består af pandekager, stenalderbrød med pålæg og æggelatte med fløde.
Jeg har skrevet mere om ulempen ved brøderstatninger hér ->
I en varig livsstilsændring skal der altid være plads til at spise de ting, du holder af – også selvom de ikke hører til i den sunde ende af skalaen.
Men vil du gerne have gang i dit vægttab igen, er grøntsagerne og de mættende proteiner et rigtig godt sted at starte.
Giv det 14 dage og se, hvad du får af resultater.
Du sover for lidt eller for dårligt
Manglende søvn giver trang til hurtig energi, f.eks. fra en eftermiddagskage på vej hjem fra arbejde.
Hvis du går for sent i seng eller sover for dårligt, vil du blive “straffet” for det dagen efter.
Gå i seng ved 21-22 tiden, eventuelt med en god bog, og sørg for, at dit soveværelse er helt mørkt.
Har du søvnproblemer, så gå i helsekostforretningen efter et let optageligt magnesiumpræparat og tag 1 gram inden sengetid. Efter en uges tid burde du kunne mærke en forbedring.
Du er stresset
Stress giver et forhøjet indhold i blodet af langtids-stresshormonet cortisol. Det øger trangen til søde og fede sager, der giver dig en kortvarig følelse af lettelse og afslapning.
Stress øger fedtlagringen på maven, så overflødigt og stædigt mavefedt kan være et tegn på, at du er stresset, og i så fald er det ikke midler som slankekost og benhård træning, du skal tage i brug.
Derimod er du nødt til at ændre på de stressende faktorer i dit liv.
Bed din omgangskreds om hjælp, nedsæt dit ambitionsniveau, og læg en plan for, hvordan du på længere sigt kan reducere stressfaktorerne.
Du spiser af andre årsager end sult
De mennesker, der kun spiser, når de er sultne og stopper, når de er mætte, er som regel rimelig slanke.
Problemet er, at de fleste af os også spiser af alle mulige andre årsager end sult.
En ret god tommelfingerregel er at spørge dig selv, om du kunne spise en hakkebøf med pesto og råkost. Er svaret ja? Du er sulten. Er svaret nej (men jeg trænger til nogle mandler, et stykke mørk chokolade eller en bid ost)? Du er ikke sulten, men er i gang med at spise af andre årsager.
Prøv at finde ud af, hvad dit behov i virkeligheden er (træthed? stress? kedsomhed? rastløshed? tørst?) og opfyld det på en anden måde.
Læs mere om at spise af andre årsager end sult lige hér ->
Mad kan give os en comfort food effekt – altså en følelse af tilfredsstillelse og tryghed. Selv sunde fødevarer kan bruges som comfort food i stedet for at spises af sult, og mange af os gør det uden at vide det.
Læs mere om, hvordan du afslører dine comfort foods hér ->
Du springer motionen over
Motion er faktisk et fantastisk hjælpemiddel til både appetitregulering og blodsukkerbalance.
Så hvis du er ”uskyldig” i alle ovenstående slankefejl og stadig ikke taber dig, må du sætte ind på motionsfronten.
Husk at lidt også har ret. Det kan være svært at komme i gang, hvis ambitionerne er for høje. Du behøver ikke løbe 5 kilometer ad gangen eller træne en hel time i fitnesscenteret. Løb, sjip eller lav styrkeøvelser på stuegulvet i 10-15 minutter et par gange om ugen.
Det er en fin begyndelse.
Vil du have hjælp til vægttab?
I min bog Sunde vaner Smuk figur kan du læse meget mere om de typiske vægttabsfælder og få alle redskaberne til en livsstilsændring, der holder.
Få et gratis uddrag af bogen i din indbakke om få minutter ved at indtaste din mailsadresse hér ->
Læs også mere om mit helt unikke online vægttabsforløb, hvor jeg i 7 uger guider dig trin for trin til et liv i balance og en krop, du elsker.
Vil du have mere inspiration?
Se alle mine e-bøger, online workshops, bøger og forløb hér ->
Vil du høre mere fra mig?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance.
Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.
Skal vi følges på de sociale medier?
Find mig på Facebook, på Instagram, på Twitter, på Pinterest og på You tube.
Vil du se, hvad jeg spiser?
Find mig på Instagram