I dag skal jeg på Shadow Process.

En hel weekend i selvudviklingens tegn, hvor jeg skal stå ansigt til ansigt med alle de egenskaber hos mig selv, jeg skammer mig over.

Jeg er i gang med at uddanne mig til Shadow Facilitator, eller med en mere simpel betegnelse Skyggecoach, hos Pernille Melsted.

Og for at blive en dygtig coach på området, må jeg naturligvis have været igennem hele processen selv.

Skyggearbejdet tager udgangspunkt i Jungs teorier og metoden er udviklet af amerikaneren Debbie Ford.

Helt grundlæggende handler skyggearbejde om at få vendt sin skam til accept.

Vi har alle sider af os selv, som vi ikke bryder os om og derfor forsøger at skjule. Nogle skjuler vi bevidst, andre har vi skjult så længe at vi ikke længere er klar over, at vi har dem.

Når vi bringer de egenskaber, vi ikke bryder os om, fra skyggen og frem i lyset, ser vi, at der er en årsag til, at vi har holdt dem skjult. Vi har på et eller andet tidspunkt i vores liv lært, at de egenskaber er “forkerte”, og derfor har vi gjort, alt hvad vi kan for at skjule dem.

Og hver gang de alligevel dukker op (og det gør de), skammer vi os over os selv. Og når vi ser egenskaberne hos andre, bliver vi frygtelig irriterede – og måske ligefrem fordømmende!

Et nemt lille eksempel:

Jeg bliver EKSTREMT irriteret over trutmunds-selfier på sociale medier. Virkelig irriteret! Og når noget fremkalder følelser i overdreven grad, er det som regel et tegn på, at der er noget at hente. Det er første skridt.

Næste skridt er at finde egenskaben, og i dette tilfælde fandt jeg frem til, at egenskaben er “forfængelig” – som i “overdreven bevidst om og optaget af sit udseende”. 

Derefter skal vi se på, hvor og hvornår, vi har lært, at den egenskab er “forkert”. Og i dette tilfælde har jeg lært det ved at læse “Det lille hus på prærien”! Ja sgu!

Laura (bogens hovedperson) har fået lov at klippe sit pandehår kort og krølle det med ildrageren. Hun står foran spejlet og ser lyset få hendes hår til at skinne i de fineste nøddebrune nuancer. Og pludselig går det op for hende, at hun er forfængelig, og hun skammer sig.

Jeg var ikke ret gammel, da jeg læste bøgerne, så jeg var overbevist om, at forfængelig var en negativ egenskab. Det KAN det naturligvis også være, men den positive side af forfængelig er jo at være selvsikker og selvkærlig (ved at gøre sig selv så lækker som muligt).

Og her kommer udfordringen: At acceptere at man selv rummer den egenskab, at opdage hvor den kan have sin berettigelse og at turde være lidt mere af den uden at skamme sig.

Og når man en for en får set sine skjulte egenskaber efter i sømmene, fører det efterhånden til større selvaccept. Og når man kan rumme sig selv og ALLE sine egenskaber, kan man også bedre rumme andre.

Ovenstående eksempel var et af de nemme. I øjeblikket arbejder jeg med to sider af min personlighed, som begge har været undertrykt i mange år.

Den ene er min spirituelle side. Jeg er til meditation, visionboards, biorytmer og englekort – og tror fuldt og fast på både astrologi og numerologi. Og det, synes jeg, er lidt pinligt.

Men nu kommer det værste: Jeg er OGSÅ værtshus-typen, der elsker druksange, frække vittigheder og gerne bunder en fadøl på tid! Det, synes jeg, er endnu mere pinligt.

Og i øjeblikket arbejder jeg på at rumme og anerkende begge de to sider af mig – selvom jeg endnu ikke har fundet helt fred med, at det kan lade sig gøre at være begge dele.

Så på den måde er skyggearbejde en måde at blive “hel” og acceptere sig selv. 

Hvad er du bange for at være? Del endelig i kommentarfeltet neden for, hvis du har lyst.

Vil du have min lille e-guide med tips til vægttab og lækre opskrifter? Den kan du få helt gratis lige hér. 

Se også nærmere på min online workshop Spot din slankeskygge ->