Svinekød i karry og kokos er endnu en herlig vinterret, og den er lynhurtig at lave i en travl hverdag.

Man kan jo bruge, hvad man har ved hånden af grøntsager – her var grøntsagsskuffen ved at være tom, så jeg måtte nøjes med grøn peber, porre og løg. Men retten snager også dejligt med sukkerærter, rød peber og champignon.

Det, der gør svinekød i karry og kokos til et hit hjemme hos os, er, at der bliver serveret forskellige slags drys til; kokosmel, bananskiver, rosiner og peanuts.

Resten af familien spiser ris eller quinoa til, mens jeg er blevet helt vild med squashspiralerne.

Svinekød i karry og kokos
4 personer
Print
Ingredienser
  1. 1 spsk. karry
  2. 2 spsk. kokosolie
  3. 700 gram svinekød
  4. 2 porrer
  5. 1 grøn peber
  6. 1 løg
  7. 2 dl bouillon
  8. 3 kaffir limeblade
  9. 1 dåse (400 ml) fuldfed kokosmælk
  10. 2 spsk. peanutbutter
  11. 1 spsk. sukrin
Fremgangsmåde
  1. Olien varmes op, og karryen ristes let, hvorefter svinekødet brunes ved middelhøj varme.
  2. Grøntsagerne steger med, til de er møre, hvorefter bouillon, limeblade, kokosmælk, peanutbutter og sukrin tilsættes.
  3. Retten koger et par minutter og smages til med eventuelt mere salt, karry eller sukrin.
  4. Saucen bliver ret tynd og kan eventuelt jævnes med lidt majsstivelse eller Fiberhusk rørt op i vand - pas på med Fiberhusk, da det nemt giver en slimet konsistens.
Sofiasommer.dk https://sofiasommer.dk/

Svinekød i kokos og karry

 

 Mere inspiration? Se alle mine opskrifter på aftensmad i opskriftsarkivet.

 

Vil du høre mere fra mig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får min splinternye serie af e-mails med mine bedste råd til at få både en krop og et liv i balance

Du får samtidig et gratis uddrag af min bog Sunde vaner Smuk figur.

Du tilmelder dig hér ->