For præcis 15 år siden afsluttede jeg min uddannelse i ernæring og sundhed med specialet “Faktorer med indflydelse på fastholdelse af en kostomlægning”.

I løbet af min uddannelse var jeg blandt andet til eksamen i cellernes energiomsætning (også kaldet citronsyrecyklus), og jeg læste et semester på Uppsala Universitet for at blive klogere på kostsociologi og kostundersøgelsesmetodik.

Jeg fik topkarakterer i alt, hvad der handlede om ernæring (det gjaldt så ikke praktisk madlavning, så mine studiekammerater griner lidt af, at det faktisk er lykkedes mig at udgive indtil flere kogebøger), og jeg havde en kæmpe viden om kost.

Jeg havde også uddannet mig inden for træning, og jeg arbejdede som aerobic- og fitnessinstruktør ved siden af mine studier.

Jeg vidste altså præcis, hvad jeg skulle gøre for at opnå drømmekroppen. Og jeg kæmpede og kæmpede.

Jeg kunne bare ikke få mine metoder til at “virke”

Jeg lavede kostplaner, jeg lavede træningsprogrammer, jeg førte dagbog, jeg trænede efter mine programmer, og jeg spiste efter mine planer. Jeg tabte mig – nogle gange flere kilo på en uge. Og så spiste jeg tre ruller Mariekiks og en liter Carte D’or med chokomarcipan. Og tog tre kilo på fra den ene dag til den anden.

Jeg hadede mig selv, og jeg hadede min krop, fordi den ikke ville “makke ret”.

Jeg afprøvede syre/basekost, jeg afprøvede Hvidovrekuren (noget med en hel del grønne bønner så vidt jeg husker), og jeg afprøvede tre dage på appelsinjuice… Og hver gang endte jeg det samme sted… Med Mariekiks og Carte D’or.

Og jeg forstod det simpelthen ikke 

Når nu jeg vidste alt, hvad der var at vide om kost og træning, hvorfor “virkede” det så ikke? Hvorfor kunne jeg ikke bare følge programmerne og planerne?

Jeg vejede mig hele tiden. Jeg kendte min vægt så godt, at jeg om aftenen kunne forudsige, hvad jeg ville veje næste morgen. Vejede jeg 100 gram mere om morgenen, end jeg havde forventet, var min dag ødelagt. Vejede jeg 100 gram mindre, steg mit humør adskillige grader. 

Og jeg forstod slet ikke, hvad jeg gjorde forkert.

Det tog mig en del år at finde frem til problemet

Jeg havde absolut INGEN kontakt til min krop! Jeg var dybest set fløjtende ligeglad med dens behov – jeg ville bare have, at den skulle se anderledes ud, end den gjorde. 

Under min coachuddannelse fik jeg til opgave at skrive en “bryllupstale til min krop”. Da jeg læste den igen, græd jeg. Over hvor forfærdeligt jeg har behandlet mig selv.

“Kære krop

Jeg har udskudt og udskudt at skrive denne tale. For jeg har slet ikke lyst til at gifte mig med dig. Jeg er skuffet over dig og flov over dig, fordi du ikke længere lever op til mine idealer. Jeg synes ikke, at du er værd at elske, og jeg arbejder derfor på at gøre dig perfekt, så jeg kan elske dig. Inderst inde ved jeg godt, at jeg er nødt til at lære at holde af dig, som du er nu, men det er svært, fordi jeg synes, du er frastødende. Så frastødende at jeg ikke en gang har lyst kigge på dig i spejlet. Jeg er bange for at komme til at græde, hvis jeg gør det. Alene det at kigge på dig med tøj på eller et glimt af dig når jeg er i bad er nok til, at jeg væmmes.

Jeg ved godt, det er hårdt for dig at skulle trækkes med mig. Jeg tror nok, du gør dit bedste under de forudsætninger, jeg giver dig. Du får den perfekte kost, de helt rigtige kosttilskud og den rette træning. Men du får det ikke fordi jeg holder af dig. Du får det fordi, jeg forventer at få noget igen. Og når du så ikke giver mig det, jeg vil have, bliver jeg vred på dig, taler grimt til dig og behandler dig rigtig dårligt. Men du er svær at finde ud af. Jeg kan ikke rigtigt forstå dig. Du får mig indimellem til at tvivle på, om jeg gør det rigtige. Og så bliver jeg frustreret og vred og hader dig endnu mere. 

Du var engang så smuk, så veltrænet og attraktiv. Så perfekt. Jeg savner det du var! Jeg savner den selvtillid, du gav mig. Jeg føler, jeg har mistet min identitet, og at det er din skyld. Jeg føler, jeg var noget, og at jeg nu er ingenting. Jeg føler, du ødelægger mit liv, fordi jeg har mistet en del af mig selv. Og jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at rådgive andre mennesker om kost og træning, når jeg ikke engang kan få dig til at lystre. Derfor er jeg vred på dig. Derfor hader jeg dig.

Hvordan skal vi finde hinanden og lære at samarbejde? Jeg ved det ikke – jeg håber hele tiden på, at miraklet sker. At du pludselig vælger at gøre som jeg vil have. At du ændrer dig, så jeg synes, du er værd at elske. Så jeg igen kan blive stolt af dig og føle at jeg er noget værd. Jeg kan godt forstå, hvis du heller ikke synes, jeg er den ideelle livsledsager. Undskyld for alle de grimme ord og tanker. Undskyld fordi jeg ikke vil giftes med dig! Undskyld!”

Man får helt ondt i maven, ikke? 

Af alt det had og alle de frustrationer. Mod en krop, der bare forsøgte at fortælle mig, at der var noget, jeg var nødt til at justere.

Din krop afspejler ALTID den måde, du behandler dig selv på

Og hér mener jeg ikke, at den nødvendigvis afspejler, hvor sundt du lever, og hvor meget du træner. Den afspejler, hvor godt du passer på den og hvor højt du elsker den.

Og når du overspiser og dulmer med mad eller sukker, er det altid et tegn på, at der er noget, du skal justere. Og det er ikke nødvendigvis din kostsammensætning eller dit træningsprogram.

Hvis du bare “bliver sur” på din krop over, at den ikke vil makke ret, så går du glip af det vigtige budskab, den har til dig.

Problemet er, at mange vælger at kigge isoleret på kroppen

Mange tænker, at vægttab handler om “kalorier ind eller kalorier ud” eller det rette kost- eller træningsprogram. Og så håber de på, at kroppen endelig vil “rette ind” og belønne indsatsen. De læser om at genoprette hormonbalancen eller få ro på nervesystemet og tænker, at DET da må være nøglen til ENDELIG at få de ønskede resultater.

Og det er det også for nogle.

Men kan du bare tilnærmelsesvis genkende dig selv i ovenstående, skal du starte et HELT andet sted

Du kan aldrig nogensinde hade dig til en krop du elsker. 

Der er kun en vej – og det er at genoprette respekten for din krop, omsorgen for din krop og kærligheden til din krop.

Hvis du elsker og respekterer din krop, vil du nærmest automatisk tilbyde den “det bedste”. Du vil simpelthen ikke være bekendt at fylde den med tre pakker Mariekiks på en gang.

Når du lytter til og nærer din krop, vil du få resultater, du aldrig har turdet drømme om – både kropsligt, men i den grad også mentalt. Hele dit liv vil ændre sig!

Er det nemt?

Nej desværre!

Men jeg har til gengæld gjort det så simpelt for dig som overhovedet muligt. 

Jeg kan 100 % ærligt fortælle dig, at jeg ELSKER min krop! Og at jeg ELSKER mig selv som menneske. Ikke kun når jeg har trænet, gjort rent og presset grøn juice – også når jeg sidder hele dagen i joggingbukser og ikke får udrettet det, jeg havde planlagt.

Jeg behøver ikke længere at præstere for at være tilfreds med mig selv, og jeg er ikke afhængig af andres anerkendelse. (Anerkendelse er selvfølgelig altid skønt, men det er kun en ekstra bonus – jeg er ikke afhængig af den).

Den gode nyhed er, at jeg har samlet alle redskaberne til dig!

På mit onlineforløb gennemgår vi på 7 uger de 7 enkle trin til en krop du elsker, som jeg har beskrevet i min bog Sunde vaner Smuk figur.

Selvfølgelig arbejder vi med fysiologien – både kost, træning og mange andre fysiologiske faktorer.

Men vi arbejder også med alle dine vaner, mønstre og overbevisninger samt med dine omgivelser og dine relationer – også relationen til dig selv.

Jeg hjælper dig hele vejen til at tage de vigtige skridt hen mod at skabe både et liv og en krop, du elsker.

Du kan læse alt om forløbet og om de enkelte modulers indhold lige hér ->

Vil du have en gratis smagsprøve på min bog Sunde vaner Smuk figur, så hent et gratis uddrag hér ->